13.-14.januar – 90 mile beach/Kaui
Nu var det tid til at se Kaui træer. Meget gamle træer som kan blive enormt høje. Vi kørte op i skovene i bjergene og gjorde holdt ved det største Kaui-træ. Det var 13 meter i omkreds og ca. 50 meter højt og skulle være ca. 1200 år gammelt. Meget flot og imponerende! Sjovt hvilke historier det kunne fortælle, hvis det altså kunne tale;-) Svært at tage billeder af det da det ikke ser ud af noget særligt på et sådan, samtidig er det også svært at få det hele med!
Jeg (Lars) vågnede lidt tidligere end de øvrige, så jeg fik taget mig sammen til turens første løbetur. Det blev til 5 km bl.a ud ad 90 mile beach. Det var en skøn tur.
Vi kørte meget denne dag. Vi startede ud med diesel til 100 km, så vi skulle bare ind og tanke på den første tank vi kom forbi. Jeg (Lars) må sige at efterhånden som tælleren for de resterende km løb hurtigere end km kørt i bjergene blev jeg noget nervøs. Jeg begyndte at tænke på at køre ind på en vilkårlig gård vi kom forbi. Da vi var halvvejs gennem bjergene kom vi heldigvis til en tankstation, som samtidig var det lokale supermarked og postkontor. Her fik vi endelig fyldt op. Prisen for diesel var dog ganske ublu her 1,28 $, hvor den kun koster 1,08 andre steder. Til sidst på dagen kom vi til en stille campingplads (Matakohe) med en meget flot udsigt oppe fra en bakke ud over en flod. Vi måtte gå ned til den nærmeste cafe da vi ikke havde fået handlet ind. Vi laver ellers tit mad i camperen da der er god plads til det og gode muligheder for at handle lækre madvarer. Når vi spørger Karoline hvad hun synes vi skal have til aftensmad er svaret; ”store røde bøffer!” og det er der rigelig mulighed for at købe. Fire store bøffer koster ca. 30 kr. og de smager super. Hvis der så også er mulighed for at grille på pladserne rundt om er det jo skønt.
Denne aften lavede Karoline ellers lige et stunt på legepladsen hvor hun faldt ned fra et gammelt gyngestativ og landede på sin arm. Hun havde meget ondt og havde svært ved at bevæge fingrene. Damen på campingpladsen kom med is og forbinding og der blev ringet til vagtlægen. Han mente vi skulle se tiden an til næste dag. Der var ca. 2 timers kørsel tilbage af den vej vi var kommet og det var blevet sent. Næste morgen havde hun stadig meget ondt så vi fik aftalt en tid hos en læge i den rigtige retning (sydpå). Han mente ikke den var brækket men tog et røntgenbillede for at være sikker. Heldigvis var den hverken brækket eller bøjet men havde fået et ordentlig slag og håndleddet er nok blevet forstrukket. Hun fik en forbinding på og vi var alle lettede over at hun ikke skulle have sin arm i gips. (Her efter et par dage går det meget bedre!).
Efter vores lægebesøg og efter en velfortjent frokost kørte vi ud til ”Sheep World”. Her så vi hvordan fårehundene bliver trænet i at drive får rundt. Én hund kan drive rundt med omkring 1000 får af gangen! Så også en fåreklipning og Karoline fik sammen med de andre børn lov til at give lammene sutteflaske. Det var selvfølgelig meget spændende! Derudover var der også små grise som det var et hit at fodre!
Som souvenirs fra dette sted, blev der købt varme sokker lavet af merino-uld og possumpels! Dem glæder vi os til at prøve når vi kommer hjem til kulden igen! Karoline fik købt sig en lille fårehund og Lauritz en blok med 100 dollarsedler! Gid de var rigtige!
Vi nærmer os Auckland igen, men gjorde holdt lidt nord for i noget der hedder Waiwera. Super dejligt sted, hvor vi fik en plads helt ud til havet med udsigt til en lille ø. Da vi kom var der lavvande vi kunne gå langt ud før vi nåede vandet. Efter aftensmaden gik vi hen til et sted med mange termiske swimmingpools. Bl.a. var vi i moviepool! Og kunne altså se film mens vi badede i 38 graders varmt vand. Ret sjovt. Der var også en krystalpool på 40 grader og en vulkanpool på 48 grader. Den sidste kunne vi dog ikke klare. Da vi kom tilbage til camperen var vandet lige nedenfor for vognen, der var nu kun et dige imellem. Mens vi sad og spiste is havde vi det flotteste lyn-show ude over havet. Senere om natten var der udsigt til måneskin og bølgeskvulp!

15. januar – Coromandel
Denne morgen stod nogle af os op kl. 7 og jeg (Lulu) tog en lille løbetur på stranden. Det var blevet lavvande igen så jeg kunne komme langt ud. Det blev dog hurtigt mere interessant at se efter flotte muslinge- og konkylieskaller end at løbe, men det var skønt at gå rundt derude i dejlig varm sol tidligt om morgenen. Allerede da vi var klar til at spise morgenmad var vandet kommet helt op til camperen igen.

Vi kørte mod Auckland for at få repareret nogle skuffer hos KEA-Camper, der var gået i stykker i de dage vi havde kørt rundt. Ret irriterende at de suser ud når vognen vipper lidt under kørslen. Har dog brugt en pude til at holde dem fast under kørslen hidtil.
Derefter en bytur i en af forstæderne til Auckland. Fik købt en gave til Lauritz som har fødselsdag lige om lidt. På turen kom vi også forbi en dyrehandel og blev noget overraskede over at man kan købe hvalpe og voksne hunde i en sådan butik. De sidder bag glas i bure og kigger ud. Ret specielt og ikke særligt rart at se på men der var da er par stykker børnene godt kunne have bortført.

Senere på dagen gik turen mod halvøen Coromandel hvor vi, i andet forsøg, fik en plads i en by ved navn Tairua. Ingen udsigt men til gengæld 9 hundehvalpe (sort og hvide), 3 uger gamle. Så har vi plageriet igen fra Karoline og Lauritz; ”skal vi ikke snart have en hund?”

16. januar
Tog op til Hahei hvor en af NZ’s bedste strande ligger. Ja her er meget flot med hvid sandstrand, turkisblåt hav og kæmpe bølger. Børn og voksne surfer rundt på boards (små surfbrædder) og suser ind med bølgerne.
Et af udflugtsmålene på Coromandel halvøen er “The Cathedral Cove” og det måtte vi jo også se.
Vi vandrede op i bjergene langs kysten i et pat timer. Meget varmt i solen men vi kom endelig frem til en lille isoleret “Bounty-strand” hvor der bl.a. var et stort hul i en klippe ud mod havet. Her kunne man gå igennem og komme ud til en anden strand. Det krævede dog at man ventede til bølgerne ikke var for store. Lars og ungerne badede dvs. holdt sig i vandkanten pga. de høje bølger. I den ene side af stranden kunne man tage sig et lille koldt brusebad i noget vand der kom ned fra bjergene. Der hang nogle lian-agtige rødder ned fra træerne her.

Om aftenen skulle vi ud og grave i sandet ved “Hot water beach”. Her kan man grave sit eget lille badekar i sandet og finde en varmekilde. Det er kun to timer før og efter lavvande det er muligt. Vores første forsøg gik ikke så godt – fandt ingen varme kilder men fik lavet et stort koldt badekar. Derefter overtog vi et andet “kar” hvor der var et par kilder, men ikke nok til at det blev super varmt så Karoline og Lulu flyttede pool! Det nye sted var det rigtig varmt og vi skulle faktisk passe på vi ikke brændte os! Dejlig at ligge der i varmen om aftenen og kigge ud over havet og bølgerne. Indimellem var bølgerne så kraftige at de kom helt ind til ”badekarrene” og vi fik koldt vand ind.
Sjov og usædvanlig oplevelse! Har noget ondt i armene af at grave her i dagene efter!

17. januar – Rotorua
Nu skal vi til at bevæge os syd på så vi kan nå færgen den 23/1. Vi kørte hele denne dag og stoppede først i Rotorua som er et stort termisk område. Men men ….her lugter en hel del af rådne æg. Lauritz synes her lugter fælt, men Lars synes bare her lugter af riskiks! Så der er delte meninger. Vi bor på en campingplads som ligger i et parklignende område. Der er nogle små termiske pools her.

18. januar – Rotorua/Lauritz’ fødselsdag
Så blev det endelig Lauritz fødselsdag og vi vækkede ham i morges med sang, gaver og en lille banner hvor der står ”happy birthday”. Tænk at han allerede er 12 år! Helt vildt!
Der var en fin pakke hjemme fra Brædstrup med New Zealandske penge til begge børnene! Mange tak for den til Hanne Marie og Bjarne! Det er lige noget der kan bruges! Har også fået opkald fra Ganløse og sms fra Albertslund så det er dejligt! (Det var ellers ikke blevet den 18/1 hjemme i DK- endnu! I er altså lidt bagefter derovre på den anden side af kloden!)

Det var noget nemmere at få børnene op denne dag og Karoline var hurtig til at få fundet tøj frem til Lauritz og få dækket bord med fødselsdagsservietter.
Hele morgenen regnede det (første gang om dagen mens vi er i NZ) men kl. 12 da det også var blevet den 18. i DK skinnede solen igen så der er håb for at Lauritz har opført sig ordentlig det sidste år!
Vi har været nede i Rotorua by og tog på en tur med ”Ducktours”. Dvs. en bil/båd fra krigens tid der både kan køre på veje og sejle. Vi har prøvet en lignende i Boston da vi var i USA med Bedstemor for 10½ år siden.
Fik set byen og sejlet på to søer bl.a. Lake Rotorua. Kom forbi en stor bakkeskråning hvor de har plantet en masse træer. Der blev fortalt at i USA tager det ca. 100 år at få disse træer rigtig store men i dette område tager det kun 25 år fordi der er så mange gode næringsstoffer i jorden. Rundt om i vejkanterne her omkring, er der kæmpe lyselilla sommerfuglebuske. De vokser som ukrudt her.