28. januar – Kaikoura
Vejret er heldigvis blevet noget bedre og uden regn. Om formiddagen tog vi ud til et sted tæt ved Kaikoura hvor der er en sælkoloni. Vi så nogle stykker der lå og sov på klipperne, og kunne komme rimeligt tæt på dem men man skal holde en afstand på 10-20 meter. Det var dog ikke alle turister der overholdt dette.
Efter sælerne gik turen til ”Whale Watch” stationen hvor vi skulle tage ud fra for at
se hvaler. På en skærm kunne vi se at på afgangene før og efter vores tur kl.12.15 blev der varslet om høj risiko for søsyge og at børn under 5 år ikke kunne deltage. På vores tur var der ”kun” advarsel om risiko for søsyge. Dette skyldes at bådene sejler forskellige steder hen – alle fire blev udstyret med søsygepiller og børnene fik også et specielt armbånd på så vi kunne ”overleve” turen!
Vi blev kørt i bus ud til båden der var rimelig stor. Og så gik det ellers bare der ud af, op og ned, som i en anden rutsjebane – Torbens båd kan godt gå hjem og vugge, Lulu skreg dog ikke så meget som når Torben styrer 🙂 – nå men på vej derud af sad der en og fortalte os en masse og vi kunne hele tiden holde øje med hvor dybt der var under båden, der gik ikke længe før der var næsten 700 m vand under os. Efter godt 45 min. sejlads, begyndte eftersøgningen, og der gik ikke længe før den første dukkede op, og så skulle vi alle op på dækket for at se. Lars forsøgte at tage et par billeder, men kameraet måtte hurtigt skifte hænder, for han fik vist andet at koncentrere sig om i de huggende søer. Det var spændende at se hvalerne ligge der i overfladen og trække frisk luft, inden de dykkede ned til endnu et festmåltid langt under båden. Det lykkedes Lulu at tage nogle gode billeder. I alt fik vi set fire styk kaskelothvaler, så det var en stor oplevelse. Derefter gik det ind mod land igen. Og Lars fik det bedre. Inden vi kom helt frem skulle vi dog også lige opleve en masse delfiner (Dusky) som legede i vandet. Det var en helt fantastisk oplevelse. De var bare over det hele. Vi så blandt andet tre delfiner der sprang op ad vandet samtidig og lige forbi hinanden. Herefter gik det tilbage til havnen. I alt havde vi været på vandet i ca. 2½ time. En stor oplevelse, som dog også er betalt, 360 $. Apropros betaling så er Lars’ Visa kort løbet tør – der er et månedligt maks. forbrug (er det mon løbende eller kalender måned?) – så Lulu må frem med kortet i denne tid.
Efter hvalturen gik turen længere syd på. Vi har jo et mål vi skal være fremme i Te Anau om morgenen d. 4. feb. hvor vi skal ud at sejle ved Doubtful Sound.

29. januar – Christchurch
Så gik turen videre syd på hvor første stop var Kea i Christchurch hvor vi endnu engang fik repareret vores skuffe og fik hentet flere fleece-tæpper til at holde varmen med om natten.
Derefter fandt vi et indkøbscenter hvor vi fik provianteret og børnene var heldige at der var mulighed for at få en tur i elastikspring. De fik en sele om livet og fik hægtet nogle store elastikker i siderne derefter blev de hævet op i luften, så de nu kunne hoppe op og ned en fire-fem meter. Det var sjovt.
Overnattede på Top 10 i Timaru – skøn billig plads. Tæt ved havnen i Timaru havde de en bugt hvor de var ved at anlægge en strand – bugten hed Caroline Bay så Karoline blev fotograferet i ”hendes” bugt.

30. januar – Dunedin
Turen fra Timaru til Dunedin var ret så flad og ikke særlig interessant men ved Mouraki så vi de flotte ”Mouraki Boulders” som er store flotte kuglerunde sten som er dannet for 60 millioner år siden og det har taget 4-5 mill. år at danne dem. De er kommet ud af skrænten og ligger nu på stranden. Vi var heldig at komme kørende ved lavvande, ved 12 tiden, så vi kunne kravle rundt på stenene og fik taget en del fotos. To af stenene hænger stadig fast i skrænten.
På vejen videre mod Dunedin kørte vi ud for at se efter de guløjede pingviner ved Shag Point. Vi kom dertil ved 3-tiden og sad og ventede frem til 4-tiden uden at se én eneste. Nå, men vi gav op og kørte videre til Dunedin, som er en skotsk by. Tog til Top 10 campingpladsen hvor børnene hurtigt faldt i snak med nogle danske børn (Emma og Magnus) på samme alder.

31. januar – Dunedin
To vigtige ting at se ved Dunedin er albatrosser og de guløjede pingviner. Dem kan man se på halvøen Otega hvor vi kørte ud om formiddagen. En fin tur langs en snoet kyststrækning. Da vi kom ud til pingvinstedet fik vi at vide at der var en pingvinhun og tre unger at se på denne tid af dagen. Hun var blevet tilbage på stranden for at passe på ungerne mens de andre var taget ud for at spise hele dagen langt fra kysten. De svømmer op til 40 km. Ud hver morgen og vender først hjem efter kl.16 eller måske først ved solnedgang. Det kostede ca. 85 dollars at se disse pingviner så det sprang vi over. Håber på at se dem et andet sted på rejsen.
Så gik turen til Albatroscenteret hvor vi fik en times foredrag af en sød ældre dame og fik set 4 albatrosser på den klippe hvor de holder til. Det er kæmpe fugle der har et vingefang på op til 3 meter. De bruger vindens energi til at flyve med og basker altså ikke med vingerne selv. Denne dag var der desværre ikke meget vind, men vi fik da set en enkelt fugl der fløj lidt frem og tilbage. Derudover var der nogle fugle der rugede på æg og en enkel der havde en unge. Der går seks år før fuglene flyver til øen for at finde en mage og lægge æg. Det tager ca et år at opfostre en unge, og begge forældre deltager, og herefter er de ude at flyve et år hvorefter de igen kommer tilbage.

På vejen tilbage tog vi bjergvejen – en meget flot tur med grønne bakker, får og flotte udsigter. Vi kørte til New Zealands eneste slot og så haven og udsigten derfra. Slottet er ikke ret stort i forhold til DK slotte! nærmest en lille herregård. Da vi ankom til P-pladsen var der nogle mennesker der var ved at klargøre en stor hvid hest og en fin karet. Der skulle være bryllup! Så inden vi så os om var vi tilskuere til et bryllup, hvor vielsen foregik på græsplænen foran slottet og bruden ankom i den flotte karet. Det var flot og heldigvis tittede solen lidt frem da det hele gik i gang. Lidt underligt at de fleste gæster var i mørkt tøj her om sommeren.

Senere gjorde vi et lille holdt inde i Dunedin, hvor vi spiste aftensmad i bryggeriet Speigths’ restaurant.