19. januar – Rotorua
Efter at have fejret Lauritz’ fødselsdag i går, skal vi videre på vores rejse i dag. Men inden vi kommer så langt tog vi lige et smut forbi Te Pui, en park med geyser og boblende mudderpøle. Det første vi så var dog en maori-forestilling, hvor de dansede og sang. Bl.a. viste de deres Haka – krigsdans. Karoline og Lulu var modige nok til at stille sig op på scenen og lære lidt maori dans. Bagefter blev vi vist rundt i parken, og kom hen til den største geyser på den sydlige halvkugle. I modsætning til de geysere som Lulu har set på Island, så springer denne næsten kontinuerligt. Den tager en pause ind imellem hvor den så bliver fyldt op med vand. Når den så starter igen er det med en søjle på op til 30 m, hvorefter den falder jævnt igen. Mudderhullerne var store områder hvor det boblede med gråt mudder hele tiden og sagde sjove lyde. Det skulle åbenbart være sundt at bruge dette mudder på huden så i souvenirbutikken var der rigelige mængder af dette til salg. I centret var der også en skole hvor de lærer at skære i træ efter de gamle maorimetoder. Børnene var ret imponeret af dette træskærerarbejde.
Efter Te Pui kørte vi længere sydpå til byen Taupo, som ligger op ad søen med samme navn. Denne er den største sø i NZ.
20. januar – Tongario National Park
Efter en nat i Taupo, skulle vi lige hen på et værksted for at få repareret den ene køkkenbordsskuffe endnu engang, men de manglede dog den del der skulle til. Inden vi forlod Taupo måtte børnene dog lige op i en flyvemaskine som stod ved McDonalds. Her fik vi lige tid til en iskaffe og nogle smooties. Mums!
Og så endelig kunne turen gå mod Tongariro National park hvor vi kunne se tre store vulkaner. Vi kunne køre et stykke op i højderne på vej til den højeste vulkan (Ruapehu), hvor der ligger en skiby. Noget øde sted her om sommeren men vi kunne godt forstille os hvordan der er liv om vinteren når der er meget sne. Vi kunne se lidt sne på toppen. Desværre var der en del skyer højt oppe. På vej tilbage mod hovedvejen stoppede vi for at gå en mindre tur i området. Stien første os ned til et lille men flot vandfald hvor dagens kagepause blev holdt. Man kan købe nogle super lækre chokolademuffins i supermarkederne. Om aftenen fandt vi en campingplads i Ohakune lige ned til en flod og med store træer. En bonus var at se en af vulkanerne i aftensolen og nu var skyerne væk. Dette betød også at der blev ret så koldt om natten, så vi hundefrøs den nat. Ungerne endte i vores seng så vi lå som sild i en tønde men det hjalp lidt på varmen. Om morgenen var det 7 grader men solen varmede hurtigt det hele op igen og til vores store overraskelse var der dejlige brusekabiner med håndklædevarmer og ”grisselampe” med god varme efter badet, så det var skønt efter en kold nat.
21. januar – videre sydpå (Wellington)
Lang køretur fra Ohakune til Wellington hvor vi gjorde holdt ved stranden i Foxton for at tage en badetur ved en dejlig strand. Flere steder må man kun bade mellem to flag hvor livredderne – de såkaldte surf lifeguards – holder øje med folk. De holder også øje med strømforholdene og bølgerne hele tiden og flytter flagene og folk! indimellem.
Ankom til Top 10 campingpladsen ved 19 tiden i Wellington. Her er god plads, men en lidt kedelig plads i forhold til det vi er vant til. Ungerne er dog glade for den skønne store legeplads med stor hoppepude og klatrestativ.
22. januar – Wellington
En dag i hovedstaden Wellington. Vi tog bussen ind til centrum, hvor vi først så Te Papa som er nationalmuseet. Der var mange ting at se, og Lars skulle – som sædvanlig – slæbes rundt og læse alt muligt. På vej hen til kabelbanen op til botanisk have fik vi nogle store is ved kajen. De sparer ikke på isen når de laver kugler her.
Botanisk have ligger på skrænten ned mod byen, men det var vi ikke helt bevidste om så vi havde købt en retur billet med kabelbanen. Det var en smuk tur ned gennem haven, men drivhuset var dog en skuffelse i forhold til det vi er vant til i København.
Herefter gik vi lidt på shopping. Lars skal have et par nye sandaler, og Karoline vil have et hylster til sin DS. Begge dele må vi dog fortsat lede efter da vi intet fandt inden butikkerne lukkede. Så var det tid til at få noget at spise og Lauritz fandt hurtigt et spændende sted.
23. januar – Sydøen
Dagen hvor vi skal forlade Nordøen. Tidligt op og afsted, vi skal jo være sikre på at kunne finde frem til færgen i god tid. Det var nu ikke noget problem. På vores hidtidige tur har vi kun talt med to andre danske par. Et par stødte vi på i Rotorua og det andet i Ohakune. Og gæt hvem der er i de to campere der holder lige foran os i ventebanen? Ja, netop disse to par. Det er da pudsigt.
Overfarten tager ca. 3 timer, og Lars og børnene havde sikret sig mod søsyge. Men det var vist en stille dag. I Wellington var det gråvejr og blæste en del, men efterhånden som vi kom ud af bugten og ud på åbent hav blev vejret mere klart og da vi nåede frem til Picton var det en skyfri himmel der tog i mod os. Indsejlingen til Picton var meget smuk, lidt lige som ind til Oslo, blot med turkisblåt hav.
Efter ankomst til Sydøen kørte vi aden meget flot bjergvej fra Picton til Nelson. Der var udsigt til småøer, sandstrande og blåt vand hele vejen. Her kunne vi godt have brugt noget tid men vi ville nå et stykke mod nord inden aften. Fandt en stor plads i Motueka nær Abel Tasman National Park, med store gamle træer bl.a. kastanjetræer, Silkwood og mange andre flotte.
24. januar – Motueka
En slapper…med pandekager, legeplads, swimmingpool og vasketøj…..
Her fandt børnene flere danske børn at lege med – det var noget de kunne bruge.
25. januar – Able Tasman
Havde bestilt en tur til Abel Tasman med afgang fra stranden i Keiteriteri i en shuttlebåd kl. 10.30.
herefter gik turen langs kysten til ”Split Apple rock” – flot sten splittet i to og til en lille ø hvor vi så sæler. Vi blev sat af på Bark Bay og gik så ca. 2½ time til Torrent Bay hvor vi kom frem til en rigtig bountystrand med dejligt sand, turkisblåt vand. Undervejs på gåturen skulle vi dog lige over en længere hængebro og der var to med højdeskræk der ikke syntes det var særligt morsomt men det lykkedes hånd i hånd og med sjov- Lauritz sørgede for underholdningen! mens Lulu så ligefrem og ikke ned.
Vi havde en lille time til vi igen blev hentet på stranden og nåede at bade i det skønne klare vand og slappe den lidt.
Denne aften gik turen lidt sydligere i en lille flække i en dal i bjergene. Byen hedder Tapawera. Lille stille campingplads.
Hej min dejlige familie. Igen en skøn mail fra den anden side af jorden, hvor jeg kan følge med i jeres fantastiske oplevelser. Det er dejligt at I deler disse med os hverdagsdanskere på en kold grå januarmorgen, hvor jeg er mødt på arbejde. Og pling, så er jeg med på jeres rejse. Det er dejligt, at I skriver om det, så vi/jeg kan følge med. Godt at I hygger jer og oplever skønne ting. Tænkt at fejre sin 12 års fødselsdag på den anden side af jorden og i superskønne omgivelser. Jeg selv har lidt travlt. ER inviteret til 60’er fest 7. feb. Så jeg har besøgt diverse genbrugsbutikker og fundet ting til mit outfit, jeg skal nemlig være hippie. Der arbejdes ihærdigt på sagen og jeg synes, at det tegner til at bliver rigtig godt. Mere om det efter den 7. Må I fortsat have en dejlig tur med skønne oplevelser. Det var da godt, at Karlolines arm hurtigt blev god igen. Ja, der kan hurtigt ske noget. Har set jeres beskrivelse tidligere, men i dag har jeg tid til at kommentere lidt. Knus til alle fra Jytte
Kære globetropper!
Dejligt atter at høre fra Jer sådan en lidt grå søndag formiddag! Kan I snart rumme flere oplevelser? Beretningerne er gode og levende! Vi følger med på kortet og læser nu om Sydøen! (bog fra biblioteket). Her er alt vel! Det er blevet lidt lysere og de første forårsbebudere er kommet!! Alt ok. på Jordbærvangen! Stort kram fra Rikke, Morfar & Mormor.
Kære alle 4!
Tusind tak for den spændende beretning! Hvor oplever i meget smukt og fantastisk! Har I tid nok til at nyde alle de nye steder? Og når I at få slappet af ind i mellem og bare ikke lave noget?
Her i lille Danmark sker der ikke så meget! Vi har, som sædvanligt gråvejr! Det er ikke så koldt i disse dage og Erantisserne er da også begyndt at titte frem i haven.
Lulu, din ene Orkide er ved at springe ud! Så den bliver tilset og passet hver dag. 🙂
Glæder os til at høre og se mere fra jeres tur.
Pas på jer! Knus Susanne