Vores rejse

13.-14.januar – 90 mile beach/Kaui
Nu var det tid til at se Kaui træer. Meget gamle træer som kan blive enormt høje. Vi kørte op i skovene i bjergene og gjorde holdt ved det største Kaui-træ. Det var 13 meter i omkreds og ca. 50 meter højt og skulle være ca. 1200 år gammelt. Meget flot og imponerende! Sjovt hvilke historier det kunne fortælle, hvis det altså kunne tale;-) Svært at tage billeder af det da det ikke ser ud af noget særligt på et sådan, samtidig er det også svært at få det hele med!
Jeg (Lars) vågnede lidt tidligere end de øvrige, så jeg fik taget mig sammen til turens første løbetur. Det blev til 5 km bl.a ud ad 90 mile beach. Det var en skøn tur.
Vi kørte meget denne dag. Vi startede ud med diesel til 100 km, så vi skulle bare ind og tanke på den første tank vi kom forbi. Jeg (Lars) må sige at efterhånden som tælleren for de resterende km løb hurtigere end km kørt i bjergene blev jeg noget nervøs. Jeg begyndte at tænke på at køre ind på en vilkårlig gård vi kom forbi. Da vi var halvvejs gennem bjergene kom vi heldigvis til en tankstation, som samtidig var det lokale supermarked og postkontor. Her fik vi endelig fyldt op. Prisen for diesel var dog ganske ublu her 1,28 $, hvor den kun koster 1,08 andre steder. Til sidst på dagen kom vi til en stille campingplads (Matakohe) med en meget flot udsigt oppe fra en bakke ud over en flod. Vi måtte gå ned til den nærmeste cafe da vi ikke havde fået handlet ind. Vi laver ellers tit mad i camperen da der er god plads til det og gode muligheder for at handle lækre madvarer. Når vi spørger Karoline hvad hun synes vi skal have til aftensmad er svaret; ”store røde bøffer!” og det er der rigelig mulighed for at købe. Fire store bøffer koster ca. 30 kr. og de smager super. Hvis der så også er mulighed for at grille på pladserne rundt om er det jo skønt.
Denne aften lavede Karoline ellers lige et stunt på legepladsen hvor hun faldt ned fra et gammelt gyngestativ og landede på sin arm. Hun havde meget ondt og havde svært ved at bevæge fingrene. Damen på campingpladsen kom med is og forbinding og der blev ringet til vagtlægen. Han mente vi skulle se tiden an til næste dag. Der var ca. 2 timers kørsel tilbage af den vej vi var kommet og det var blevet sent. Næste morgen havde hun stadig meget ondt så vi fik aftalt en tid hos en læge i den rigtige retning (sydpå). Han mente ikke den var brækket men tog et røntgenbillede for at være sikker. Heldigvis var den hverken brækket eller bøjet men havde fået et ordentlig slag og håndleddet er nok blevet forstrukket. Hun fik en forbinding på og vi var alle lettede over at hun ikke skulle have sin arm i gips. (Her efter et par dage går det meget bedre!).
Efter vores lægebesøg og efter en velfortjent frokost kørte vi ud til ”Sheep World”. Her så vi hvordan fårehundene bliver trænet i at drive får rundt. Én hund kan drive rundt med omkring 1000 får af gangen! Så også en fåreklipning og Karoline fik sammen med de andre børn lov til at give lammene sutteflaske. Det var selvfølgelig meget spændende! Derudover var der også små grise som det var et hit at fodre!
Som souvenirs fra dette sted, blev der købt varme sokker lavet af merino-uld og possumpels! Dem glæder vi os til at prøve når vi kommer hjem til kulden igen! Karoline fik købt sig en lille fårehund og Lauritz en blok med 100 dollarsedler! Gid de var rigtige!
Vi nærmer os Auckland igen, men gjorde holdt lidt nord for i noget der hedder Waiwera. Super dejligt sted, hvor vi fik en plads helt ud til havet med udsigt til en lille ø. Da vi kom var der lavvande vi kunne gå langt ud før vi nåede vandet. Efter aftensmaden gik vi hen til et sted med mange termiske swimmingpools. Bl.a. var vi i moviepool! Og kunne altså se film mens vi badede i 38 graders varmt vand. Ret sjovt. Der var også en krystalpool på 40 grader og en vulkanpool på 48 grader. Den sidste kunne vi dog ikke klare. Da vi kom tilbage til camperen var vandet lige nedenfor for vognen, der var nu kun et dige imellem. Mens vi sad og spiste is havde vi det flotteste lyn-show ude over havet. Senere om natten var der udsigt til måneskin og bølgeskvulp!

15. januar – Coromandel
Denne morgen stod nogle af os op kl. 7 og jeg (Lulu) tog en lille løbetur på stranden. Det var blevet lavvande igen så jeg kunne komme langt ud. Det blev dog hurtigt mere interessant at se efter flotte muslinge- og konkylieskaller end at løbe, men det var skønt at gå rundt derude i dejlig varm sol tidligt om morgenen. Allerede da vi var klar til at spise morgenmad var vandet kommet helt op til camperen igen.

Vi kørte mod Auckland for at få repareret nogle skuffer hos KEA-Camper, der var gået i stykker i de dage vi havde kørt rundt. Ret irriterende at de suser ud når vognen vipper lidt under kørslen. Har dog brugt en pude til at holde dem fast under kørslen hidtil.
Derefter en bytur i en af forstæderne til Auckland. Fik købt en gave til Lauritz som har fødselsdag lige om lidt. På turen kom vi også forbi en dyrehandel og blev noget overraskede over at man kan købe hvalpe og voksne hunde i en sådan butik. De sidder bag glas i bure og kigger ud. Ret specielt og ikke særligt rart at se på men der var da er par stykker børnene godt kunne have bortført.

Senere på dagen gik turen mod halvøen Coromandel hvor vi, i andet forsøg, fik en plads i en by ved navn Tairua. Ingen udsigt men til gengæld 9 hundehvalpe (sort og hvide), 3 uger gamle. Så har vi plageriet igen fra Karoline og Lauritz; ”skal vi ikke snart have en hund?”

16. januar
Tog op til Hahei hvor en af NZ’s bedste strande ligger. Ja her er meget flot med hvid sandstrand, turkisblåt hav og kæmpe bølger. Børn og voksne surfer rundt på boards (små surfbrædder) og suser ind med bølgerne.
Et af udflugtsmålene på Coromandel halvøen er “The Cathedral Cove” og det måtte vi jo også se.
Vi vandrede op i bjergene langs kysten i et pat timer. Meget varmt i solen men vi kom endelig frem til en lille isoleret “Bounty-strand” hvor der bl.a. var et stort hul i en klippe ud mod havet. Her kunne man gå igennem og komme ud til en anden strand. Det krævede dog at man ventede til bølgerne ikke var for store. Lars og ungerne badede dvs. holdt sig i vandkanten pga. de høje bølger. I den ene side af stranden kunne man tage sig et lille koldt brusebad i noget vand der kom ned fra bjergene. Der hang nogle lian-agtige rødder ned fra træerne her.

Om aftenen skulle vi ud og grave i sandet ved “Hot water beach”. Her kan man grave sit eget lille badekar i sandet og finde en varmekilde. Det er kun to timer før og efter lavvande det er muligt. Vores første forsøg gik ikke så godt – fandt ingen varme kilder men fik lavet et stort koldt badekar. Derefter overtog vi et andet “kar” hvor der var et par kilder, men ikke nok til at det blev super varmt så Karoline og Lulu flyttede pool! Det nye sted var det rigtig varmt og vi skulle faktisk passe på vi ikke brændte os! Dejlig at ligge der i varmen om aftenen og kigge ud over havet og bølgerne. Indimellem var bølgerne så kraftige at de kom helt ind til ”badekarrene” og vi fik koldt vand ind.
Sjov og usædvanlig oplevelse! Har noget ondt i armene af at grave her i dagene efter!

17. januar – Rotorua
Nu skal vi til at bevæge os syd på så vi kan nå færgen den 23/1. Vi kørte hele denne dag og stoppede først i Rotorua som er et stort termisk område. Men men ….her lugter en hel del af rådne æg. Lauritz synes her lugter fælt, men Lars synes bare her lugter af riskiks! Så der er delte meninger. Vi bor på en campingplads som ligger i et parklignende område. Der er nogle små termiske pools her.

18. januar – Rotorua/Lauritz’ fødselsdag
Så blev det endelig Lauritz fødselsdag og vi vækkede ham i morges med sang, gaver og en lille banner hvor der står ”happy birthday”. Tænk at han allerede er 12 år! Helt vildt!
Der var en fin pakke hjemme fra Brædstrup med New Zealandske penge til begge børnene! Mange tak for den til Hanne Marie og Bjarne! Det er lige noget der kan bruges! Har også fået opkald fra Ganløse og sms fra Albertslund så det er dejligt! (Det var ellers ikke blevet den 18/1 hjemme i DK- endnu! I er altså lidt bagefter derovre på den anden side af kloden!)

Det var noget nemmere at få børnene op denne dag og Karoline var hurtig til at få fundet tøj frem til Lauritz og få dækket bord med fødselsdagsservietter.
Hele morgenen regnede det (første gang om dagen mens vi er i NZ) men kl. 12 da det også var blevet den 18. i DK skinnede solen igen så der er håb for at Lauritz har opført sig ordentlig det sidste år!
Vi har været nede i Rotorua by og tog på en tur med ”Ducktours”. Dvs. en bil/båd fra krigens tid der både kan køre på veje og sejle. Vi har prøvet en lignende i Boston da vi var i USA med Bedstemor for 10½ år siden.
Fik set byen og sejlet på to søer bl.a. Lake Rotorua. Kom forbi en stor bakkeskråning hvor de har plantet en masse træer. Der blev fortalt at i USA tager det ca. 100 år at få disse træer rigtig store men i dette område tager det kun 25 år fordi der er så mange gode næringsstoffer i jorden. Rundt om i vejkanterne her omkring, er der kæmpe lyselilla sommerfuglebuske. De vokser som ukrudt her.

11. januar 2009 – Russel- New Zealand

I går ankom vi til Russel. Tog en lille bilfærge over til halvøen hvor Russel ligger. Russel var tidligere hovedstad i landet. Det er ikke til at forstå at denne lille by har været hovedstad for hele landet. Russel er en hyggelig bade og fiskeby hvor New Zealænderne kommer til om sommeren. Mange tager ud fra denne by for at dybhavsfiske. Der er fiske- og sejlbåde i hele bugten. Herfra tog vi og købte billetter til en tur i “Bay of Islands” med en turistbåd for at komme ud at se delfiner og se “Hole in the rock”. Båden sejlede ret så stærkt og der var hurtigt nogle høje bølger så det hele vuggede godt derudaf. Men vi kom tæt på delfinerne to gange. I anden omgang på vejen hjemad legede og sprang delfinerne tæt ved båden. De svømmede også efter båden i fuld fart da den speedede op og sejlede væk fra stedet. Sjovt at se for store og små! Vi nåede også ud til klippen med hul i, men der var for meget uro i vandet denne dag til at vi kunne sejle igennem hullet men flot var det alligevel. På vejen hjem var der et par stykker af os der var lidt hvide i hovederne men klarede den uden at kaste op…
Om aftenen stod maden på fisk og lam på landets ældste udskænkningssted (1827) “The Duke of Marlborough House” med usigt over bugten og solnedgangen.
Vi blev to dage på campingpladsen i Russel. 2. dag fik vi en af de få pladser med udsigt over bugten.

12. januar 2009, Ninety miles beach- NZ

Turen gik igen mod nord hvor vi på vejen gjorde holdt ved “Cable beach” her var bølgerne rigtig høje så ungerne susede ud for at bade og lege i dem. Vandet var helt turkisblåt.
Så var det videre mod nord vest hvor vi kørte ud til “90 miles beach”. Et virkeligt flot område med det fineste sand og strand så langt øjet rækker. En del biler suser rundt på denne strækning men det er forbudt for diverse udlejningsbiler.
Nu var det så min ( Lulu) tur til at prøve at køre vores store “truckerhus”. Den er som en mindre lastbil og det er jo ikke lige hver dag man får lov til at prøve at køre sådan en i DK. De første 10 km var på en bumpende grusvej og det hele rystede men det gik fint derudaf. Venstrekørslen lærer man hurtigt men i starten mangler der altså nogle gear i højre hånd! Jeg skulle også lige lære at placere mig tæt på midterstriberne da bussen er ret så bred (synes jeg).

Jeg vil lige henvise til Lauritz’ blog, hvor han også skriver lidt om rejsen.

/Lars

8. januar 2009 – New Zealand – Auckland

Turen gik idag til Devonport med en lille færge fra havnen i Auckland. Det tog 12 minutter. Skønt vejr – fuld sol. Det er en ældre by hvor der ligger flere sommerboliger. På denne halvø findes flere mindre vulkaner og vi tog turen op på en af disse. Der var en super flot udsigt over de mange små øer der findes uden for Auckland i det totalt turkisblå vand. Jeg (Lulu) kunne bare sidde der og se ud på denne udsigt hele dagen lang men det var der desværre ikke lige tid til. Efter vulkanvandring gik turen til en strand i nærheden hvor vi badede i det meget varme vand. Det var lige noget der kunne bruges. Det var meget lavvandet, så der skulle vandres lidt før der kunne svømmes. Om eftermiddagen gik turen så til Skytower, som ligger lige ved siden af det hotel vi bor på; dejligt nemt at finde hjem – skal bare gå efter tårnet der er 328 meter højt. Da vi gik ind i elevatoren på vej mod toppen lagde ungerne hurtigt mærke til at der var glas i noget af gulvet så man kunne stå og se hele vejen ned til bunden af skakten. Derudover kunne man se ud af den ene side på det sidste stykke af vejen op – ikke noget for Lulu…… Da vi så kom op til en af de første platforme kunne man igen gå på noget glas så man kunne se hele vejen ned. Føj føj føj… Lulu valgte at blive på denne etage og vente utålmodigt på at komme ned igen sammen med de andre tre der begav sig videre op!
Lulu var rimelig glad for at der ikke var plads i den roterende restaurant denne aften! Lauritz ville dog meget gerne have prøvet at spise i disse højder! Må dog indrømme at udsigten over hele byen og langt ud i horizonten var meget flot.
I Skytower centret var der også casino som vi kunne komme til at se på fra en balkon. Lauritz var næsten ikke til at styre, han ville så gerne ind og spille.

9. januar – Vores camper og Whangarei
Tidligt op og pakke det sidste ned. Kl. 10 blev vi hentet af KEA, for at blive bragt frem til vores nye hjem – autocamperen. Efter en hurtig gennemgang af bilen, blev første mål fastsat til at være et nærliggende supermarked. Vi (Lulu og Lars) var noget nervøse for hvorledes det nu skulle gå med at køre i venstre side, så vi tog det meget med ro, og ungerne havde bare at tie stille. Vi nåede – efter en lille omvej – frem til supermarkedet. Og sikke en oplevelse, vi har aldrig set et sådant udvalg af varer i DK. Bare præsentationen af grøntsagerne, og det store udvalg af fisk og kød. Børnene fik lov af Lars til at gå amok i slikboden hvor 100g koster ca. 3,25 kr. Efter at have fået fyldt køleskabet gik turen – roligt – mod Whangarei. På vejen gjorde vi et ophold på en strand og fik lidt frokost. Herefter kørte vi videre, og nu gik det lidt lettere med venstrekørslen. Landskabet vi kørte gennem var fantastisk, masser af dejlige grønne bakker og køer over det hele. Ikke så mange får som forventet men det er måske mere på sydøen?
Ankom til en lille rar campingplads med udsigt til bjerge og skov – masser af grønne omgivelser. Om aftenen og natten var der fuglefløjt. Lød som en meget eksotisk fugl der fløjtede løs! Ret så hyggeligt. Måske en papegøjeart?
Lige lidt om vores camper. Den er dejlig stor – rigelig med plads til vores tøj i de mange ovenskabe. Der er to siddeområder som begge kan laves om til sengepladser, endvidere har børnene deres egen soveplads over førerkabinen. Toilettet har vi endnu ikke taget i brug, men det er også meget praktisk indrettet på så lidt plads. Den føles som en mindre bus at køre med, den er større end den lastbil Lars i sin militærtid kørte med.

10. januar – Whangarei
Området skulle udforskes for vi havde læst at der var vandfald i nærheden. Vi fik at vide at det var en to timers gåtur så ekspeditionen startede..
Vi gik i en skov langs en flod. Utrolig flot og frodigt. Der var ikke nåletræer og løvtræer som i DK men palmer, gummitræer og kæmpebregner. Bregnerne ligner palmetræer og de største er 2-3 meter høje. Derudover var der blomster langs hele floden. Bl.a. nogle orange som jeg tidligere har tænkt at jeg skal have í haven derhjemme. Her står de bare overalt! Ligesom nogle flotte blå løgplanter (tror jeg det er) med en stor blå skærm (findes også i hvid). Her vokser de som ukrudt i alle grøftekanter, i skoven og i haverne. Efter to timers gåtur, som også bragte os forbi græssende køer og en gåtur i trætoppene 17 m over jorden – hvor vi kom forbi et stort Kaui-træ, nåede vi endelig frem til vandfaldet, der var ganske imponerende (for en dansker), men smukt var det. Ja, som det jo tydeligt fremgår, så kunne vi nu se frem til en to timers gå tur tilbage igen, og Karoline var allerede træt af at gå, men efter at vi havde indtaget en familie pakke med fish’n’chips til ca. 30 kr. var vi alle klar til turen. Bagefter regnede vi ud at vi havde gået godt 12 km på de i alt fire timer. Godt gået unger!
Herefter blev bilen pakket og så gik turen længere nordpå til Russell, som var den oprindelige hovedstad. For at gøre turen lidt kortere tog vi en lille færge – ala Orø – fra Opua. I morgen håber vi at vejret arter sig så vi kan komme ud på en sejltur i Bay of Islands, og komme gennem ‘the hole in the rock’.

3. januar 2009

Vi stod stod tidligt op – af en lørdag at være – kl. 6 måtte vi ud af fjererne. Kufferterne var pakkede, så det var ‘blot’ at komme i bad og få børnene op og få noget at spise. Taxien var bestilt til kl. 8. Vi var tidligt ude i lufthavnen så der var intet stress. Børnene kunne næsten ikke vente på at komme ud i flyet. Vel inde i flyet kunne vi/ungerne straks tage underholdningssystemet i brug. Der er jo vildt mange filmkanaler og spil at lege med. Desværre blev vi en time forsinket fra start af, men den tid blev rigeligt indhentet. I flyet kom vi til at sidde ved siden af en dansk botaniker som arbejder i Edinburgh Botaniske Have. Han skulle til Indonesien for at studere og indsamle ingefær-planter. Han havde fået penge til at forske og skrive en bog om ingefær og fortalte at man mener at der findes et par tusind forskellige arter af planten (herunder gurkemeje)! Ja – der er meget man kan forske i.
flyveturen gik ellers fint. Lauritz var heldig at have 2 sæder så han fik sovet en del, vi andre forsøgte men var godt trætte da vi vi ankom til Singapore.

4. januar, Singapore

I Singapore var kl. ca. 6.00 da vi landede – 7 timer mere end i DK. Det kan mærkes! Børnene syntes det var ret sjovt og underligt at der var så varmt udenfor. Vi blev kørt i bus til hotellet og tog derefter en lur på hotellet. Så var det tid til at finde noget at spise. Der er små madsteder alle vegne men søgte hen til et indkøbscenter hvor temperaturen var til at holde ud. Karoline var ikke helt frisk så to af os gik til hotellet igen og læste bøger (og sov lidt igen). ”Drengene” tog til et stort elektronikcenter på 7 etager, og fik boltret sig i diverse spil og elektroniske dimser dog uden at købe særligt meget.
Sidst på dagen var det tid til at svømme i hotellets to udendørs swimmingpools omkranset af palmer. Det var noget ungerne kunne bruge. Om aftenen gik turen til Chinatown hvor der var mennesker overalt. Der var kinesiske dimser og tingeltangel over det hele! Lige et sted for Lars ”elsker” (eller er det mon hader?) alt hvad der er ”made in China”. Det lykkedes os at finde et lille sted hvor vi kunne få noget aftensmad- rigtig kinesisk. Menukortet bestod af billeder af maden, men det var ikke helt til at gennemskue hvad det egentlig indeholdt. Vi fik nogle små kyllingestykker med ben i i noget snasket sovs- rimeligt svært at spise med pinde! Det lykkedes os også flere gange at tabe det på gulvet og bordet! Tror nok at personalet og de omkringsiddende gæster (alle kinesere) fik sig et billigt grin. De forbarmede sig over Karoline der fik ske og en gaffel! På vejen hjem kom vi forbi McDonalds og måtte ind og have noget velkendt – så desserten stod på sundae is.

5. januar
Vi sov rigtig godt i ca. 6 timer så vågnede Karoline og var vældig frisk og sulten og snakkede løs. Vi andre var bare trætte, kl. var ca. 5. Hun fik knækbrød og vand og blev ”coolet” ned igen og sov på ny.
Efter en noget speciel morgenmad på en af de lokale cafeer – som ellers er meget besøgt – gik turen til Singapore ZOO. Her var meget frodigt med palmer, blomsterbuske og orkideer mange steder. Vi kunne komme helt tæt på nogle af aberne, kænguruer og fugle. Børnene syntes af næseaberne var ret sjove at se på og egentlig ikke særligt kønne!
Kl. 17.30 var vi tilbage på hotellet og klar til at blive hentet af bussen til lufthaven. Kl. 21 fløj vi så mod New Zealand.

Der er flere som har spurgt til vores
rejseplan. Her er den så…

Ja, det var såmen den tur…

Mens vi venter har jeg været til fægteturnering med Lauritz, hvilket giver mig muligheden for at vise et indlæg med et billede.

/Lars

Vi glæder os til at vi snart skal til at tage afsted. Vi nærmest tæller ned, har dog ikke lavet en rigtig optælling, men det ligner 20 arbejdsdage tilbage, så vi får travlt med at få afsluttet div. opgaver.

Nu er de ydre links til denne blok ved at være på plads. Så mangler jeg blot at informere om dens eksistens.